VELFÆRDSINNOVATION
Velfærd handler om at give alle borgere mulighed for at forfølge mangfoldigheden af idéer om det gode liv. Og velfærdsinnovation handler om at møde fremtidens velfærdsudfordringer med en bæredygtig tilgang.
Vi designer og driver velfærdsinnovation
Copenhagen Living Lab designer og driver innovationsprojekter for kommuner inden for ældreområdet, børne-/ungeområdet og det socialfaglige område.
Vi tager normalt udgangspunkt i fem principper, når vi arbejder sammen med kommunerne om at skabe bæredygtige velfærdsløsninger:
1. Et fælles anliggende
Vi må gøre kvaliteten af vores velfærd til et fælles anliggende og ikke blot til en dialog mellem politikere og fagprofessionelle.
2. Design af forebyggelse
Vi må designe for (bred) forebyggelse, der er åben for alle, frem for kun at fokusere på kompensation for svagheder, der knytter sig til de ’værdigt trængende’.
3. Borgere er ressourcefulde
Vi må betragte borgerne som ressourcefulde og se deres individuelle mål som meningsfulde koblingspunkter frem for som potentielle udgifter.
4. Sociale relationer i centrum
Vi må betragte sociale relationer og afhængigheder som en af nøglerne til bæredygtig velfærd.
5. Distribuerede netværk
Vi må gøre op med centralisering og i stedet tænke i distribuerede netværk – dvs. samarbejder mellem flere uafhængige aktører, som i kraft af samarbejde og vidensdeling kan skabe mere effektive løsninger.